• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lasse Sylvest Mikkelsen

Thomas Frank efter flot udebanesejr: Vi bliver kun bedre

Foto: Getty Images

Den danske succestræner Thomas Frank har sat kursen for sit Championship-mandskab Brentford mod Premier League.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Det går godt for dansker-klubben Brentford FC.

Så godt at de lige nu ligger to point fra andenpladsen i Championship, der giver direkte oprykning til Premier League. Tre sejre af tre mulige efter ligaen blev genoptaget taler sit tydelige sprog, og klubbens danske træner Thomas Frank er da også meget godt tilfreds.

- Jeg synes, at det var en flot præstation på udebane, og jeg synes, at vi leverede endnu engang, siger han til klubbens hjemmeside.

Læs også:Solskjær efter 15 kampe uden nederlag: Vi er for langt bagud til, at det er s...

- Jeg sagde til drengene efter kampen mod West Brom (Brentford vandt 1-0, red.), at vi ikke kunne bruge præstationen og sejren til noget, hvis vi ikke tog herhen (Reading, red.) og toppræsterede. Det gjorde vi. Især den defensive del, som er meget vigtig, fungerede. Vi var disciplineret, og jeg tror kun, vi gav en chance væk i hele kampen, hvilket er meget imponerende.

Brentford har spillet en kamp mere end West Brom, der indtager andenpladsen, derfor kræver det at præstationerne er jævne i sæsonens sidste seks kampe.

- Vi er nødt til vinde hver kamp, og derfor er den næste kamp den vigtigste. Men for mig var det her en stor test, i forhold til om vi kunne fortsætte vores flotte niveau, for så ser det godt ud.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Mourinho vil have serber til midtbanen

- Nu handler det om næste kamp på lørdag (mod Wigan, red.), og forhåbentlig kan vi fortsætte vores niveau. 

Efter en sløj periode op til corona-pausen har Thomas Franks tropper ikke set sig bagud. Det skyldes ifølge den danske træner et klart defineret fokus fra sæsonstart.

- Vi vidste fra starten af sæsonen, at der hvor vi virkelig kunne forbedre os var i forsvaret, og der har drengene virkelig leveret, vurderer Thomas Frank. 

Læs også:Nørgaard-assist i ny Brentford-sejr: Nærmer sig Premier League

Læs også:Malmö FF har flere coronasmittede på førsteholdet

Læs også:Emiliano Marcondes drømmer om dansk mesterskab og PL-oprykning

Superliga

Mere Superliga

Fokus