• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lars Gram-Hanssen

Tidligere Real Madrid-stjerne til Ronaldo: Stop nu

Foto: Getty Images

Ifølge den tidligere Real Madrid-angriber Antonio Cassano er tiden kommet til, at Cristiano Ronaldo stiller støvlerne på hylden.

Af Lars Gram-Hanssen

Cristiano Ronaldo har ikke ramt topniveauet i denne sæson, og ifølge den tidligere italienske landsholdsangriber Antonio Cassano bør den portugisiske superstjerne indstille karrieren nu.

- På nuværende tidspunkt bør Cristiano gøre sig selv en tjeneste og forstå, at hvis man ikke kan nå et vist niveau, så bør man sige stop. Han har vundet alt. Han har været et fænomen. Stop! Du er nødt til at stoppe, ellers ender du bare med at sidde på bænken, lyder det således, ifølge Daily Mail, fra Antonio Cassano. 

Den 37-årige Cristiano Ronaldo er blot startet inde i én Premier League-kamp i denne sæson, og på det seneste er der blevet sat spørgsmålstegn ved den femdobbelte Ballon d'Or-vinders rolle på landsholdet. 

Den portugisiske avis A Bola har således eksempelvis skrevet, at Cristiano Ronaldo fremadrettet bør få en mindre fremtrædende rolle på Portugals landshold. Ronaldo startede senest inde i tirsdagens 1-0-nederlag til Spanien i Nations League.