• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Oliver Okstrøm

Tottenham stepper op: Sigter efter ny dansker

Foto: Getty Images

Det ser ud til, at Tottenham vil udvide antallet af danskere i truppen.

Af Oliver Okstrøm

Tottenham-manager Jose Mourinho har i det meste af sin karriere på trænerbænken været kendt for sin stærke defensiv. Det ser nu ud til, at London-klubben skal forstærkes af en dansker i form af Jannik Vestergaard.

Det har før været fremme, at Tottenham er interesseret i ham, men nu lader det til, at de har rettet blikket endnu mere mod danskeren. Det skriver Daily Express.

Årsagen til dette er, at det tilsynelande bliver meget svært for dem at hente Inters Milan Skriniar, og derfor går Mourinho nu efter Southampton-forsvarsspilleren i stedet til midterforsvaret, som skal forstærkes i den kommende sommer, forlyder det.

Prisen på Vestergaard ser ud til at ramme over 150 millioner kroner, og med et skifte til Tottenham, så vil han blive genforenet med Pierre Emile Højbjerg, som forud for denne sæson netop forlod Southampton til fordel for Tottenham.

Tidligere har landsholdsforsvareren været inde på rygterne om et klubskifte i et interview med tipbsladet.dk. 

- Jeg kan kun sige, at det selvfølgelig altid er et skulderklap med historier om interesse fra andre store klubber, men lige nu har jeg kontrakt med Southampton, så det er ikke noget, jeg kan tale om. Jeg fokuserer på kampene i Premier League, på pokalsemifinalen på Wembley, fortæller Jannik Vestergaard.

I løbet af 28-årige Vestergaards karriere har han også været forbi tyske klubber som Hoffenheim, Werder Bremen og Gladbach.

Jannik Vestergaard er desuden ikke den eneste dansker, som bliver sat i forbindelse med Tottenham i øjeblikket. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus