• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Jacob Quvang

Tror PL-storklub vil sælge bænket anfører

Foto: Getty Images

Den formsvage angriber kan muligvis snart være fortid i Arsenal, mener Sky Sports-eksperten Gary Neville.

Af Jacob Quvang

Pierre-Emerick Aubameyang har på ingen måde gang i en mindeværdig sæson, og mandag aften var endnu en oplevelse til glemmebogen. 

Her var Arsenal-kaptajnen henvist til bænken i udekampen mod Everton, og han var blot Mikel Artetas tredje indskiftning, da Arsenal skulle op og jagte et sejrsmål. Det lykkedes ikke. Tværtimod, for Everton scorede sent i kampen, og Aubameyang brændte en stor mulighed til sidst. 

Det lader ikke til, at forholdet mellem Aubameyang og Mikel Arteta er på sit højeste, og Gary Neville, der arbejder som ekspert hos Sky Sports, tror, at spanieren vil sælge sin anfører, hvis muligheden er der for det. 

- Jeg tror, der kommer til at være et problem med Aubameyang efter det her. Han bryder sig ikke om idéen med, at Nketiah kommer ind før ham, eller at han bliver udskiftet hver gang. 

- Der er altid en smule anspændthed mellem Arteta og Aubameyang. Jeg ved godt, at han er kaptajnen, men han lader ham være ude, og det føles en smule akavet. Det kommer til at skabe et problem, og jeg vil vædde med, at hvis han kan få lidt penge for ham og hente en erstatning, så vil han gøre det. 

- Og jeg vil også vædde med, at hvis Aubameyang kunne, så vil han også rykke videre, for det her kan blive en smule giftigt, sagde Neville efter kampen. 

Aubameyang har blot scoret fire gange i 14 Premier League-kampe i denne sæson, og hans seneste træffer er helt tilbage i oktober måned. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020