• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lasse Claes

United forbereder sig uden Christian Eriksen

Foto: Stuart Franklin

Christian Eriksen tager ikke med sine holdkammerater til Spanien.

Af Lasse Claes

Om 22 dage ruller bolden i Premier League igen. 

Derfor tager Manchester United til Spanien på træningslejr den kommende uge for at forberede sig. 

Her skal Erik ten Hags mandskab spille to træningskampe mod Cadiz og Real Betis fra La Liga. 

Begge kampe bliver uden Christian Eriksen, som er blevet hjemme, selvom Danmark er færdige ved VM. 

Det er der dog ikke noget underligt eller bekymrende over. 

Manchester United har haft 13 spillere til VM, og ingen af dem tager med til Spanien - det gælder også, hvis du er hjemme fra Qatar igen. 

Dermed får midtbanestjernen fra Danmark et par fridage, inden han vender tilbage til resten af truppen. 

Manchester United har stjerner som David de Gea og Anthony Martial med på træningslejren. 

Den næste vigtige kamp for Premier League-klubben er den 21. december, hvor Burnley venter i Carabao Cuppen. 

Det vides ikke præcist, hvornår Christian Eriksen starter træningen op i Manchester United igen.