• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

United-trænere efter Ferguson: Her ligger Solskjær

Foto: Getty Images

Ole Gunnar Solskjær er ikke den manager, der har klaret sig dårligst i Manchester United efter Sir Alex Ferguson.

Af Mads Bye Marboe

Flere eksperter skriger på at få Ole Gunnar Solskjær fyret efter 5-0-fadæsen mod Liverpool søndag aften.

Nordmanden har længe været under pres, og det historisk store nederlag var for mange dråben, der fik bægeret til at flyde over. Men bør Manchester United nu også skille sig af med 48-årige Solskjær?

Sammenligner man hans pointsnit i klubben med de andre trænere, der har været i klubben efter Sir Alex Ferguson-æraen, kan man konstantere, at andre har gjort det værre end Solskjær.

I løbet af sine 51 kampe på Old Trafford opnåede David Moyes eksempelvis kun et pointsnit 1.73 point pr. kamp, mens Louis van Gaal sluttede på 1.81 point pr. kamp for 103 kampe.

Ole Gunnar Solskjær står efter 164 kampe i spidsen for Manchester United med et pointsnit på 1.87 point pr. kamp, hvorfor kun Jose Mourinho har klaret det bedre. Portugiseren opnåede et snit på 1.97 point pr. kamp for 144 kampe.

Kigger man udelukkende på denne sæson, står det imidlertid knap så godt til for Solskjær, og med et pointsnit på 1.54 point pr. kamp har han noget at rette op på, hvis han ikke skal ned på samme niveau som Moyes og van Gaal.

Manchester United ligger nummer syv i Premier League.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020