• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Malte L. Nørgaard

Victor Kristiansen overgår alle i PL-debut

Foto: Getty Images

Den danske forsvarsspiller fik lørdag de første Premier League-minutter i benene.

Af Malte L. Nørgaard

Victor Kristiansen begyndte for første gang på banen i Premier League, da Leicester vandt 4-2 over Aston VIlla i Premier League. Og her imponerede danskeren stort.

Ifølge statistikmediet Squawka var den tidligere FCK-spiller nemlig den Premier League-spiller, der lavede flest succesfulde tacklinger i lørdagens tidlige kampe i Englands bedste række.

Hele seks gange fik Victor Kristiansen tacklet bolden fra hjemmeholdets spillere, før han lod sig udskifte efter 81 minutter.

Derfor kvitterer Squawka også med at kalde den danske backs præstation for 'solid' på Twitter, mens også klubbens træner, Brendan Rodgers, roste danskeren.

Det kan du høre i videoen øverst.

Med sejren rykkede Leicester samtidig op som nummer 13 i Premier League.