• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Lasse Sylvest Mikkelsen

Ærlig Barca-stjerne: Kæmper med fysikken og psyken

Foto: Getty Images

Barcelonas alsidige Sergi Roberto fortæller åbent om de udfordringer, han går igennem i denne sæson.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Martin Braithwaites holdkammerat Sergi Roberto har kæmpet med skader i denne sæson, hvor han har været mere ude end inde på holdet. I sidste uge fik han endnu en muskelskade i kampen mod Levante.

Nu åbner han i et opslag på Instagram for de tanker, der flyver gennem hovedet på ham i øjeblikket, og det er et ærligt indblik.

Når tingene går galt, så er det på tide at rejse sig og gøre, hvad man kan for at ændre på det. Jeg går igennem en hård periode både fysisk og psykisk, men jeg er overbevist om, at det gode kommer med hårdt arbejde og positivitet. Jeg vil tilbage til det, jeg elsker allermest, og vigtigst af alt vil jeg være 100 procent klar.

Han slutter sit opslag ved at takke sine fans for "opmuntrende beskeder". 

Sergi Roberto blev første gang skadet tilbage i november i en kamp mod Atletico Madrid. Siden er han kommet tilbage to gange, men begge gange er han efter kort tid blev skadet igen. Han har misset 31 kampe i denne sæson indtil videre.

Det forventes, at han er ude i yderligere en måned, efter den seneste skader hvor han måtte forlade banen efter en times spil. FC Barcelona forsøgte efterfølgende at nedtone skadens omfang, men at dømme ud fra Sergi Robertos eget Instagram-opslag, er det ikke helt godt.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020