• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Victor Risager

Barcelona-stjerne: Jeg bliver kaldt Eto’o

Foto: Getty Images

Barcelona-angriberen har fået et nyt kaldenavn, afslører han.

Af Victor Risager

Samuel Eto’o var i en periode en af Europas mest målfarlige angribere, og camerouneren scorede hele 130 mål på 199 kampe for FC Barcelona mellem 2004 og 2009.

Helt så skarp har Ousmane Dembele ikke været i catalanernes rød-blå trøje, hvor han står noteret for 29 mål på 111 kampe indtil videre, men i den seneste tid er franskmanden blevet rykket op som spidsangriber.

Det har kastet tre mål af sig over de seneste seks ligakampe, og også et nyt kælenavn.

- Nu når jeg spiller på toppen, bliver jeg i omklædningsrummet kaldt Samuel Eto’o, fortæller Ousmane Dembele ifølge Sport til BeIN Sports.

Til næste sommer kan Ousmane Dembele også gøre ligesom Samuel Eto’o og forlade klubben efter fem år. 

Franskmandens kontrakt udløber nemlig i sommeren 2022, og han er blevet rygtet til andre klubber som Juventus og Manchester United. I interviewet med BeIN Sports blev han også spurgt ind til fremtiden.

- Der er stadig ikke nogen nogen snak om en forlængelse, men jeg har det godt, lyder det.

FC Barcelona er i øjeblikket nummer tre i La Liga, efter at de tabte til Real Madrid i weekenden. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus