• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Victor Risager

FC Barcelona-spiller meget såret efter pibekoncert

Foto: Getty Images

Den franske FC Barcelona-spiller var hårdt ramt af, at klubbens fans buhede ham i en kamp i sommer.

Af Victor Risager

Han har ikke været i aktion i den indeværende sæson, men Samuel Umtiti er stadig at finde i FC Barcelona.

I den såkaldte “Joan Gamper”-kamp inden sæsonstarten gjorde flere fans ellers deres mening til kende med spilleren, efter at han efter sigende ikke var interesseret i at forlade klubben i sommer. På hjemmebanen Camp Nou var franskmanden nemlig udsat for en pibekoncert fra klubbens egne fans.

Og det sårede ham dybt. Det åbner Samuel Umtiti nu selv op for i et stort interview med Mundo Deportivo.

- Ja, jeg blev meget såret, hvis jeg skal være ærlig. Jeg troede aldrig, at dette kunne ske for mig i denne klub, fordi jeg elsker den. Jeg elsker denne klub. Jeg gør alt, alt, for at være okay. Jeg har haft det hårdt på grund af skader, men i sidste ende gør jeg mit job, og det er det vigtigste for mig. Jeg træner hårdt, siger han til Mundo Deportivo.

Han bliver også spurgt, om han vil sige noget til de utilfredse fans: 

- At jeg har det godt. At det vigtigste er klubben og at hjælpe spillerne. Du skal hjælpe alle. Buhen er ubrugeligt. Jeg vil give alt for klubben, som jeg har forsøgt at gøre fra dag ét, siger han.

Samuel Umtiti, 27 år, har i alt spillet 132 kampe for FC Barcelona, men forsvarsspillerens seneste år har været hårdt præget af skader. Hans kontrakt udløber i 2023. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020