• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Oliver Okstrøm

Medie: Her er prisen på Wass - hvem bider på?

Foto: Getty Images

Daniel Wass' tid i Valencia ser ud til at spille på sidste vers.

Af Oliver Okstrøm

Den danske landsholdsspiller Daniel Wass har i den seneste tid lignet en spiller, som kunne være på vej væk fra Valencia. Det er endvidere kommet så langt, at der kan være tale om et skifte tilbage til Superligaen for ham.

Det kommer dog til at kræve, at man har nogle millioner at arbejde med. Ifølge både spanske Golsmedia og portugisiske Record forlyder det, at spanierne vil have mellem 11 og 15 millioner kroner.

Når der også er portugisere, der er interesserede i, hvad han koster, så skyldes det, at de nykårede mestre i Portugal, Sporting CP, skulle have interesse i den danske altmuligmand. 

Med den pris er det nok ved at være meget på grænsen af, hvad Brøndby kan gå med til, mens FC København derimod stadig ser ud til at kunne være inde i kampen om Valencia-danskeren.

For et års tid siden har Daniel Wass peget på, at han godt kunne tænke sig at vende tilbage til de hjemlige breddegrader i et interview med tipsbladet.dk, hvor han særligt kom ind på sin tidligere klub, Brøndby.

- Jeg vil meget gerne give noget tilbage, og jeg kan sagtens finde på at vende tilbage til Brøndby IF, hvis jeg har noget at give. Men hvis Brøndby gerne vil have mig, og jeg ikke har mere at give sportsligt, så vil jeg hellere indstille karrieren. Vi får se, det er svært at spå om fremtiden, ikke mindst i fodboldverdenen, lød det fra Wass.

I Brøndby har fodbolddirektør Carsten V. Jensen også udtalt sig om muligheden. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020