• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Oliver Okstrøm

Klart Koeman-signal om Braithwaites fremtid

Foto: Getty Images

Det ser ikke ud til, at Barcelona har de store planer med Martin Braithwaite mere.

Af Oliver Okstrøm

Martin Braithwaite har efter den store danske EM-sommer fået lidt ekstra ferie i Barcelona, men lørdag var han tilbage i blaugrana-trøjen igen. Her spillede de mod Stuttgart i en testkamp, som kunne være den første for danskeren i den nye sæson.

Det blev dog ikke til spilletid for Braithwaite, og ifølge den catalanske sportsavis Sport, så er det et klart signal fra cheftræner Ronald Koeman.

- Han (Koeman red.) er klar over, at han (Braithwaite red.) er en af de spillere, som skal videre, da han ellers vil ødelægge klubbens planer, lyder det i avisens analyse af danskerens fremtid i den spanske storklub.

Derudover bliver der peget på, at ankomsten af både Memphis Depay og Sergio Agüero er med til at forstærke konkurrencen i angrebet.

Martin Braithwaite har i løbet af sommeren været rygtet væk, hvor særligt en del engelske klubber har set ud til at være en sandsynlig mulighed for ham. Senest har det været West Ham, som virker til at være hans næste klub. Læs mere om det her.

Endvidere er der også meldinger om, at Samuel Umtiti ligeledes skal væk, men her bliver der givetvis først tale om et lejeophold for franskmanden, som heller ikke fik minutter mod Stuttgart. Dog spillede han i de to foregående testkampe, men her menes det, at det handler om at holde ham fit til et udlån.

Braithwaite har kontrakt med Barcelona frem til sommeren 2024.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020