• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Lasse Sylvest Mikkelsen

Medie: Barcelona har godt øje til dansk komet

Foto: Getty Images

Mikkel Damsgaard har spillet sig ind danskernes bevidsthed under EM, men det er ikke kun herhjemme, hans præstationer vækker opsigt.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Mesterskabsturneringer bringer altid rygter på banen om de spillere, der gør sig bemærket.

Således er denne slutrunde ikke anderledes, og efter et par flotte præstationer mod Belgien og Rusland kan det store spanske sportsmedie Sport nu fortælle, at blandt andet Barcelona "har et godt øje" til Mikkel Damsgaard.

Skulle den spanske storklub være fristet til at hente endnu en dansker til klubben, så skal de frem med den store pengepung, for klubbens præsident har tidligere på dagen afsløret prisen på Mikkel Damsgaard, og han er ikke helt billig.

Med Barcelonas økonomi in mente så er det da også tvivlsomt, at der bliver tale om en handel i sommerens transfervindue, men Sport mener også at vide, at den danske angriber er på blokken hos flere af de største klubber rundt om i Europa - blandt andet klubber fra både Serie A og Premier League.

Det er særligt Damsgaards alsidighed, der vækker opsigt, noterer Sport sig.

Den danske komet fik sin fodboldopdragelse i Jyllinge, inden han tog turen til mere professionelle rammer i Farum hos FC Nordsjælland. Sidste sommer gik turen til italienske Sampdoria, og det skal blive spændende at følge, hvor næste destination bliver. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020