• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Victor Risager

Nægtede at overtage Messis nummer i Barcelona

Foto: Getty Images

Det var ikke alle, der var friske på at overtage Lionel Messis nummer 10 i FC Barcelona denne sommer.

Af Victor Risager

Der skulle findes en ny nummer 10 i FC Barcelona denne sommer, men det var ikke alle, der ville overtage nummeret. I hvert fald fortæller Sergio Aguero nu, at han nægtede at overtage nummeret i den spanske storklub.

I mange år har Lionel Messi været FC Barcelonas nummer 10, men med hans skifte til Paris Saint-Germain stod det pludseligt ledigt.

Det gjorde det dog ikke længe, og det blot 19-årige stortalent Ansu Fati overtog inden sæsonstarten nummeret. Men det kunne altså være havnet hos nytilkomne Sergio Aguero, der dog valgte et andet nummer.

- Jeg valgte nummer 19, fordi det var tilgængeligt, og jeg bærer det med det argentinske landshold.

- Spillerne bad mig om at tage nummer 10, men jeg nægtede. Faktisk ser nummer 10 godt ud på Ansu Fati, siger Sergio Aguero ifølge Goal og tilføjer:

- Ansu er stadig en ung spiller, og det er svært at holde et højt niveau hele tiden. Som erfarne spillere gør vi vores bedste for at hjælpe de unge. Ansu har meget talent, og han træner meget. Vi er heldige, at han er i Barcelona.

Sergio Aguero, der spiller med Lionel Messi på det argentinske landshold, kom til FC Barcelona denne sommer på en fri transfer fra Manchester City. I weekenden fik han debut for den spanske storklub.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020