• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Kristian Porse

Se videoen: Rasende Barca-fans omringer Koeman

Foto: Getty Images

FC Barcelona vil skærpe sikkerhed, efter at utilfredse fans antastede Koeman efter nederlag til Real Madrid.

Af Kristian Porse

FC Barcelona vil gribe ind over for en gruppe tilhængere, som efter søndagens nederlag til Real Madrid omringede cheftræner Ronald Koemans bil og generede ham, da han ville forlade stadion.

- FC Barcelona fordømmer offentligt de voldelige og foragtelige handlinger, som vores manager oplevede, da han forlod Camp Nou, skriver klubben i en meddelelse.

- Klubben vil tage sikkerhedsmæssige og disciplinære foranstaltninger, så den slags uheldige hændelser ikke sker igen, hedder det videre.

Klubben uddyber ikke, hvilke sanktioner de pågældende tilhængere kan blive ramt af.

Nederlaget på 1-2 hjemme til ærkerivalen Real Madrid betyder, at Ronald Koeman er den kun anden manager i Barcelonas historie, som taber sine første tre ligakampe mod Real Madrid. Senest det skete var i sidste halvdel af 1930'erne.

FC Barcelona er med søndagens nederlag gået fra banen som taber i de seneste fire kampe mod Real Madrid. Det er første gang i 56 år, at det er sket ifølge sportsmagasinet Marca.

Med en placering som nummer ni i La Liga vokser presset på Koeman fra tilhængere, som er utilfredse med holdets præstationer.

Den hollandske cheftræner roste efter nederlaget på 1-2 opbakningen fra tribunerne, hvor over 86.000 var mødt op til det største opgør i spansk fodbold.

- Tilskuerne var fænomenale lige til det sidste sekund. Vi forsøgte, men vi fik ikke det resultat, som vi forventede. Vi var gode i første halvleg og havde en masse boldbesiddelse, siger Koeman.

FC Barcelonas næste opgør er ude mod Rayo Vallecano, der ligger på syvendepladsen i ligaen.

/ritzau/

Her er en video af episoden:

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020