Rygter Lars Gram-Hanssen

Avis: City går efter voldsomt dyr midtbanespiller

Foto: Getty Images

Manchester Citys næste mål på transfermarkedet er nu at sikre sig en erstatning for Fernandinho, der rykker hjem til Brasilien.

Af Lars Gram-Hanssen

Manchester City sikrede sig søndag det engelske mesterskab på dramatisk vis, og nu kan Pep Guardiola og kompagni så begynde at kigge frem mod næste sæson. 

Erling Haalands signatur har man allerede fået i hus, og ifølge Daily Mail er den næste store prioritet nu at hente en ny central midtbanespiller, idet Fernandinho drager tilbage til Brasilien. 

Og ifølge Daily Mail er det Leeds-profilen Kalvin Phillips, der er Manchester Citys førsteprioritet til at afløse Fernandinho. 

Fernandinho er muligvis ikke den eneste spiller, der forlader Manchester City denne sommer. Gabriel Jesus jagtes således af klubber som Tottenham og Arsenal, mens flere andre profiler går ind til det sidste år af deres kontrakt. 

Udover Erling Haaland har Manchester City også sikret sig den argentinske angriber Julian Alvarez, som de engelske mestre har hentet i River Plate. 

Manchester City sprængte sidste år transferrekorden, da man hantede Jack Grealish for 875 millioner. Prisen for Kalvin Phillips lyder dog 'kun' på 525 millioner kroner, lyder det.