• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League clbold.dk

Avis: Liverpool pønser på at afvise Salahs krav

Foto: Getty Images

Luis Suárez blev i 2013 den hidtil bedst betalte spiller i Liverpools historie, men ifølge The Telegraph kan Liverpools udvikling i de senere år få den konsekvens, at Mohamed Salah kan få svært ved at få gennemtrumfet sit ambitiøse lønkrav.

Af clbold.dk

Atlético Madrid og Liverpool brager i aften sammen i Champions League, hvor Luis Suárez altså skal op imod sin gamle klub. 

Og den engelske avis The Telegraph har brugt uruguayanerens tid på Anfield til at reflektere over Mohamed Salahs aktuelle forhandlinger med Liverpool om en ny kontrakt. 

Ifølge The Telegraph ved Suárez således, 'hvordan det føles at være den bedst betalte Liverpool-spiller i historien'. Uruguayaneren sikrede sig således en ugeløn på lidt over 1,7 million kroner tilbage i 2013, inden han så skiftede til Barcelona året efter.

Afgørende forskel
Ifølge The Telegraph er der dog en markant forskel på Suárez' daværende situation og Mohamed Salahs nuværende situation. Liverpool havde således et væsentligt svagere hold dengang, hvorfor Suárez havde en endnu større betydning for holdet. På nutidens Liverpool-hold er Mohamed Salah ganske vist stjernen, men egypteren har også ganske kompetente spillere omkring sig. 

Og ifølge The Telegraph kan det generelt høje niveau i Liverpool-truppen gøre Anfield-klubben mindre tilbøjelige til at acceptere Salahs lønkrav, der angiveligt lyder på omtrent 3,5 millioner kroner om ugen. 

- Det er et spørgsmål om timing. Bizart nok kan man argumentere for, at svaghederne i Liverpools trup gjorde, at det var en 'no brainer' at give Suárez den kontrakt, mens den nuværende bredde gør det sværere 'at give Salah lige, hvad han vil have'. 

Den 29-årige Mohamed Salah, der har scoret 135 mål i 213 kampe for Liverpool, har kontraktudløb i 2023.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020