Rygter Lars Gram-Hanssen

Medie: Barcelona vil tilbyde stjerne til Bayern

Foto: Getty Images

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo er FC Barcelona klar til at tilbyde Memphis Depay til Bayern München, i et forsøg på at nedbringe prisen for Robert Lewandowski.

Af Lars Gram-Hanssen

Robert Lewandowski meldes på vej til FC Barcelona i disse dage, men den catalanske klub kæmper angiveligt med at skrabe nok penge sammen til at hente polakken. 

Og ifølge den spanske avis Mundo Deportivo har FC Barcelona derfor nu tilbudt Bayern München at inkludere Memphis Depay i en eventuel aftale, således at prisen for Lewandowski kan nedbringes. 

Ifølge Mundo Deportivo vil FC Barcelona maksimalt betale 260 millioner kroner for Robert Lewandowski, der fylder 34 år til august. Den polske stjerneangriber har et år tilbage af sin kontrakt med Bayern München. 

Memphis Depay blev sidste sommer hentet til FC Barcelona af Ronald Koeman, der efterfølgende blev fyret. Efter Xavis ankomst har Depay fået en anelse mindre spilletid, og hollænderen er altså en spiller, som FC Barcelona nu er klar til at sige farvel til efter blot én sæson.