• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Rygter Lasse Claes

Medie: Her håber storklub på køb af FCM-stjerne

Foto: Thomas Lehne Olsen

Evander kan sagtens være fortid i FC Midtjylland inden alt for længe.

Af Lasse Claes

Tovtrækkeriet mellem FC Midtjylland og Galatasaray er ikke slut endnu. 

Superliga-klubben har således ikke sendt Evander til Tyrkiet, selvom han har været kædet sammen med storklubben i flere uger efterhånden. 

Men det kan der muligvis snart blive lavet om på. Det skriver tyrkiske FotoMac i hvert fald.

Mediet fortæller nemlig, at Galatasaray håber på at kunne lukke aftalen med Evander, inden ugen er omme. 

Det må betyde, at den tyrkiske fodboldklub har hævet sit seneste bud på cirka 52 millioner dansker kroner, som Tipsbladet kunne fortælle, at FC Midtjylland havde afvist. 

FotoMac tilføjer i artiklen, at Galatasaray har sendt et bud afsted mod Danmark på cirka 60 millioner kroner.  

Tidligere på ugen kommenterede FC Midtjylland-bossen Svend Graversen på Evanders situation i et interview med B.T. 

- Jeg kommer ikke til at udelukke noget. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at vi er interesserede i at finde en løsning, så Evander tager det skifte, han har fortjent. Men det skal være det rigtige skifte for ham, for os og for den købende klub. 

Midtbanestjernen spillede i tirsdags en halvleg mod Benfica, da Superliga-klubben røg ud af Champions League med 2-7 samlet.