• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lars Gram-Hanssen

Medie: United-stjerne ønsker at skifte til Barça

Foto: Getty Images

Ifølge den engelske avis The Times er Edinson Cavani opsat på at forlade Manchester United til fordel for Barcelona.

Af Lars Gram-Hanssen

Edinson Cavani fylder 35 år til februar, men Manchester United-stjernen går tilsyneladende ikke med tanker om snart at lægge støvlerne på hylden. 

Således skriver den engelske avis The Times nu, at Edinson Cavani ønsker at skifte til Barcelona til sommer. 

Har ikke spillet meget i denne sæson
Edinson Cavani skiftede i oktober sidste år til Manchester United, efter at uruguayaneren et par måneder forinden havde sagt farvel til Paris Saint-Germain efter syv sæsoner. 

Cavani har siden da scoret 18 mål i 47 kampe i Manchester United-trøjen. I denne sæson er det dog kun blevet til otte kampe for den engelske storklub, heraf blot to fra start.

Ifølge The Times er Edinson Cavani dog af den opfattelse, at han kan spille yderligere to sæsoner på topniveau. Barcelona, der er plaget af økonomiske problemer, kan sikre sig Cavani på en fri transfer, idet angriberens kontrakt altså udløber til sommer. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020