• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Rygter Lars Gram-Hanssen

Real Madrid meldes interesseret i tysk VM-profil

Foto: Getty Images

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo er Real Madrid interesseret i at hente en tysk forstærkning til defensiven.

Af Lars Gram-Hanssen

Endnu en tysker kan være på vej til Real Madrid. 

Således skriver den spanske avis Mundo Deportivo nu, at Champions League-vinderne har kig på en tysk landsholdsspiller, der er startet inde i begge Tysklands kampe under VM i Qatar. 

Der er tale om venstrebacken David Raum, som Real Madrid angiveligt er interesseret i at hente. Den spanske klub råder allerede over to tyskere i Toni Kroos og Antonio Rüdiger. 

Karrieren har taget fart for den 24-årige David Raum i det seneste års tid, efter at forsvarsspilleren i sommeren 2021 fik sin Bundesliga-debut for Hoffenheim. Raum skiftede i sommer til RB Leipzig, og har i løbet af 2022 også tilkæmpet sig en rolle som fast starter på landsholdet. 

Og i 2023 kan turen altså gå videre til Real Madrid, hvis man skal tro Mundo Deportivo. RB Leipzig kræver angiveligt knap 300 millioner kroner for Raum, som Juventus også jagtede i sommer. 

Real Madrid er angiveligt interesseret i at hente en venstre back, idet har der været rygter om, at Ferland Mendy kan kan være på vej væk fra Bernabéu til sommer.