• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Rygter Lasse Claes

Skulle erstatte 'AC': Men det sker ikke alligevel

Foto: Clive Rose

Det ser ikke ud til, at hollænderen skifter til Chelsea alligevel.

Af Lasse Claes

Andreas Christensen og Antonio Rüdiger er fortid i Chelsea. 

Derfor leder London-klubben desperat efter minimum en ny forsvarsspiller til den nye sæson. 

Matthijs de Ligt har længe stået øverst på Thomas Tuchels ønskeliste, men det ligner ikke, at Juventus-stjernen kommer til England. 

Han har nemlig valgt at søge mod Bayern München i stedet for Chelsea. Det skriver Florian Plettenberg fra Sky Sports på Twitter

Journalisten tilføjer, at der er indledt forhandlinger mellem Juventus og Bundesliga-klubben, og at dialogen er god i øjeblikket. 

Det skulle eksempelvis være Julian Nagelsmann, der er cheftræner i Bayern München, som har overbevist 22-årige Matthijs de Ligt om et skifte til Tyskland. 

Men det bliver en dyr fornøjelse for tyskerne. Hollænderen koster nemlig i omegnen af hele 600 millioner danske kroner. 

Det hænger blandt andet sammen med, at Matthijs de Ligt har to år tilbage af sin kontrakt med Juventus. 

Dermed tyder alt på, at Chelsea må søge efter nye muligheder, når det kommer til en ny forsvarsspiller til førsteholdstruppen. 

Premier League-klubben var ellers klar til at sende 295 millioner danske kroner plus enten Timo Werner eller Christian Pulisic til Juventus i bytte for Matthijs de Ligt.  

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.