• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Ole Hoffskov

AC Milan er faldet pladask for dansk stortalent

Foto: Getty Images

AC Milan har et særdeles godt øje til Red Bull Salzburg-stortalentet Maurits Kjærgaard.

Af Ole Hoffskov

AC Milan har kastet kærligheden på 19-årige Maurits Kjærgaard fra Red Bull Salzburg, skriver Calciomercato. 

Danskeren har i denne sæson formået at bide sig fast på det østrigske mandskab, og det er i de første syv ligakampe blevet til to scoringer, men det er på den internationale scene, at Maurits Kjærgaard for alvor har imponeret AC Milan.

I sidste sæson scorede han mod Bayern München i Champions League-ottendedelsfinalen, og tirsdag havde AC Milan for alvor lejlighed til at se midtbanespilleren an, da de italienske mestre mødte Red Bull Salzburg - her spillede Kjærgaard alle 90 minutter for hjemmeholdet.

Danskeren imponerede angiveligt de to Milan-bosser Frederic Massara og Paolo Maldini voldsomt. 

Serie A-klubben frygter imidlertid, at Kjærgaard til næste sommer foretager det mest sandsynlige klubskifte af alle - nemlig at bytte Red Bull Salzburg ud med søsterklubben RB Leipzig. AC Milan skal i et stykke tid have været i dialog med Maurits Kjærgaards bagland, og målet er at forhindre den oplagte transfer i at finde sted. 

Maurits Kjærgaard har kontrakt med Red Bull Salzburg frem til sommeren 2026.