• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Ole Hoffskov

AC Milan-træner: Vi er bekymrede for Simon Kjær

Foto: Getty Images

AC Milan-træner begræder Simon Kjærs skade.

Af Ole Hoffskov

Mandag sad Simon Kjær på forreste række blandt alle fodboldens største stjerner, da Ballon d'Or blev uddelt. Onsdag lå han på græstæppet på Stadio Luigi Ferraris og vred sig i smerte.

Den danske landsholdsanfører kom alvorligt til skade i AC Milans ligakamp mod Genoa, og det forlyder, at Simon Kjær kan være ude med en knæskade i op til et halvt år. 

Det begræder man naturligvis hos danskerens arbejdsgiver.

- Vi er meget ærgerlige, for vi kender hans kvaliteter som fodboldspiller og som menneske. Hans tilstedeværelse på holdet er meget vigtig alene på grund af hans karisma og personlighed. Vi er meget bekymrede for Simon, men vi ved også, at alt nok skal blive godt, og at han vil komme stærkt tilbage. Han er en stærk person, siger cheftræner Stefano Pioli ifølge Tuttomercatoweb.

AC Milan-træneren understreger, at klubben ønsker at hente en ny midstopper i det kommende transfervindue, nu Simon Kjær efter alt at dømme ikke kommer på banen mere i denne sæson.

Her kan du læse, hvem AC Milan angiveligt ønsker at hente som Simon Kjær-erstatning.