• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Ole Hoffskov

Agent: Christian Nørgaard bliver i Fiorentina

Christian Nørgaard får ikke ret meget spilletid i Fiorentina, men den tidligere Brøndby-spiller skal igen steder, fastslår agenten.

Af Ole Hoffskov

Fem kampe.

Det er, hvad det er blevet til for Christian Nørgaard i Serie A i denne sæson, og dermed står det skrevet sort på hvidt, at den tidligere Brøndby-spiller langtfra er en del af stammen i Fiorentina, som han skiftede til forud for denne sæson. I løbet af de seneste to-en-halv måned står han blot noteret for 71 minutter på banen.

Christian Nørgaard er ikke den første spiller, der forlader Danmark og lige skal vænne sig til tempoet i et nyt land og en bedre liga, men spørgsmålet er, hvor langt 25-årige Nørgaards tålmodighed rækker. Ifølge agent Søren Lerby rækker den langt.

Han fastslår, at danskeren ikke er interesseret i et skifte i det kommende transfervindue.

- Det er ikke noget, vi tænker på i øjeblikket. Han gør det godt for Fiorentina, og han vil blive i klubben, siger Søren Lerby til tuttomercatoweb.

En lille åbning for Christian Nørgaard i Fiorentina kan have budt sig, nu hvor Firenze-klubben er på jagt efter en ny cheftræner. Tirsdag sagde Stefano Pioli sit job op, og han ventes at blive afløst af Fiorentinas tidligere succestræner Vincenzo Montella. Måske han har et bedre øje til Christian Nørgaard end Pioli.

Christian Nørgaard har kontrakt med Fiorentina frem til sommeren 2022. 

Superliga

Optakt: AGF - Randers FC

Enten AGF eller Randers FC får chancen for at møde Superligaens nummer fire i en afgørende kamp om at komme i Europa.

Mere Superliga

Fokus