• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Anders Dehn

Dansker i lære hos Ronaldo: Den uge var et chok

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Nikolai Baden Frederiksen var i en slags mesterlære under Cristiano Ronaldo i Juventus. De to ankom til klubben samtidig, og det skabte "komplet vanvid" ifølge danskeren.

Af Anders Dehn

Da Nikolai Baden Frederiksen forlod Juventus tidligere på sommeren, var det efter tre år i klubben. Han nåede aldrig at få debut, men til gengæld havde han en af de bedste rollemodeller, en ung angriber kan ønske sig.

Han og Cristiano Ronaldo skiftede til Juventus i samme uge i 2018, og det sammenfald gjorde noget af et indtryk på den danske teenager.

- Den uge var et chok for mig. Hele klubben blev vendt på hovedet af Ronaldo. Det var komplet vanvid. En speciel oplevelse som 18-årig, siger Nikolai Baden Frederiksen til de Gelderlander.

Sammenfaldet gjorde til gengæld, at den nu 21-årige angriber kunne gå i lære hos Ronaldo. Han forsøgte efter bedste evne at suge til sig.

- Jeg har altid haft en drøm om at blive den bedste fodboldspiller i verden. Det er han. Så jeg spurgte ham: Hvordan gjorde du det? Han syntes, det var et sjovt spørgsmål. 

Svaret var ifølge Baden Frederiksen:

- Arbejd hårdt. Tro på dig selv, også når du ikke spiller. Og tvivl aldrig på dig selv, uanset hvad. 

Vejledningen var dog ikke nok til, at Nikolai Baden Frederiksen fik sit gennembrud i Juventus. Efter to lejeophold i Fortuna Sittard og WSG Tirol skiftede han for et par uger siden permanent til hollandske Vitesse.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020