• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Kenneth Jensen

Dansker ny kaptajn for Serie A-klub: Jeg er hård

Foto: Getty Images

23-årig dansk midtbanespiller er kaptajn for den italienske Serie A-klub Lecce. Han er hård at have med at gøre på banen, siger han selv.

Af Kenneth Jensen

Det er ikke så ofte, at danske Morten Hjulmand siger noget, men midtbanespilleren, 23 år, er blevet kaptajn og derfor også nødt til at tale af og til.

Og i et interview med programmet Dazn Talks åbner Morten Hjulmand nu op for sin tid i Italien og det, at han er anfører.

Danskeren blev denne sommer udnævnt til anfører for klubben, der er rykket op i Serie A, og det er ikke overraskende en tjans, han nyder.

- Jeg er meget stolt over at være anfører. Det er klart, at jeg føler et ansvar på og uden for banen. Jeg er meget glad for at være anfører, og jeg kan godt lide at være det ved at tale meget. I omklædningsrummet er jeg rolig og taler med alle. I kampene og under træning er jeg dog meget hård. Da de fortalte mig det, var jeg mere glad end bekymret, siger Morten Hjulmand til Dazn Talks.

Danskeren har fået en ganske prominent holdkammerat denne sommer, hvor Lecce har hentet tidligere Barcelona-profil Samuel Umtiti. Om ham siger Morten Hjulmand:

- Samuel er en god fyr. Jeg har ikke talt så meget med ham, han er meget sammen med de andre fransmænd (i truppen), men han er rolig, fokuseret og arbejder godt hver eneste dag. Han opfører sig som alle andre, og selv om han har vundet VM, er han nede på jorden. Det er naturligvis en anden verden her end i Barcelona, men han har det godt.

Oprykkerklubben ligger efter fem kampe med to point. Næste opgave er en kamp mod Monza, der også er oprykker, og også har en dansker i truppen i form af Christian Gytkjær.