• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Oliver Okstrøm

Flot gestus til knæ-plagede Damsgaard: Giv ikke op

Foto: Getty Images

Sampdoria-støtten til danske Mikkel Damsgaard er til at føle.

Af Oliver Okstrøm

Lørdag eftermiddag lykkedes det Sampdoria at vinde med 3-1 over Verona i Serie A, og ved scoringen til 1-1, som Antonio Candreva stod bag, blev der sendt en personlig hilsen til danske Mikkel Damsgaard, der er ude med knæ-problemer.

Sampdoria-profilen løb ud mod et tv-kamera med en Damsgaard-trøje, hvor det kunne høres, at han råbte 'Non mollare Miky, forza', som kort og kort betyder, at 'Miky' Damsgaard ikke skal give op.

Den danske offensivspiller har ikke spillet siden, han blev skadet i en landskamp mod Østrig. Han blev sidenhen opereret i knæet, som var blevet angrebet af en bakterie. I den forbindelse blev der dengang - i begyndelsen af november - foretaget både en kikkertundersøgelse og en skyldning af knæet, som skulle få styr på bakterien.

Det er ikke blevet præciseret hvilken bakterie, der er tale om.

Tidligere er der blevet peget på, at Mikkel Damsgaard kan gøre comeback for Sampdoria i midten af december. Hvis det bliver 16. december, så er det en pokalkamp mod Torino.

Sejren for Sampdoria giver dem lidt luft fra bunden af den bedste italienske række, så de nu har seks point ned til nedrykningsstregen. Dog har Genova-klubben spillet én kamp mere end de fleste andre i bunden i skrivende stund.

Forud for knæ-vanskelighederne var Brian Laudrup fremme med et par gode råd til Damsgaard. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020