• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Kristian Porse

Målmaskinen Ronaldo fortsatte, da Juventus sendte Roma ud af Coppa Italia

Foto: Getty Images

Ronaldo bidrog med en enkelt scoring, da Juventus slog Roma med 3-1 onsdag aften.

Af Kristian Porse

Juventus tog onsdag aften imod Roma i Coppa Italia-kvartfinalen. 

Hjemmeholdet havde stjerneangriberen, Cristiano Ronaldo, med fra start, og det skulle hurtigt vise sig at være en god idé. 

Portugiseren bragte nemlig hjemmeholdet foran efter 26 minutters spil på oplæg fra Gonzalo Higuain. 

Læs også:To Ronaldo-kasser og en enkelt fra Cornelius i Juventus-sejr

1-0-målet satte for alvor gang i Juventus-mandskabet, der i det 38. minut udbyggede føringen til 2-0 på mål af Rodrigo Bentancur, inden Leonardo Bonucci også ville lege med og gjorde det til 3-0 lige inden pausefløjt. 

Dermed gik gæsterne ind til anden halvleg med et meget svært udgangspunkt. 

Hjemmeholdets keeper gav dem dog en anelse tro på tingene, da han efter fem minutters spil lavede et selvmål, som betød, at Roma fik reduceret til 3-1. Selvmålet var dog ligeså meget Cengiz Unders fortjeneste, da han bankede bolden op på overliggeren, hvorefter den ramte Buffons ryg og trillede i mål. 

Læs også:Stryger Larsen og Udinese blev kørt over af Juventus

Resten af kampen forsøgte Roma at presse på, men Juventus' formåede at holde stand, og dermed trak de sig sejrrigt ud af opgøret. 

Det betyder, at Roma nu er ude af Coppa Italia, mens Juventus er klar til semifinalerne. 

Læs også:Newcastle-spiller afslører: Denne PL-profil er sværere at dække op end Ronaldo

Læs også:Kæmpe analyse: Her er verdens 10 dyreste spillere

Læs også:Kyniske Juventus sejrede i Rom

Superliga

Mere Superliga

Fokus