• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Mathias Høj Jensen

Mæhles flirt med Juventus tager ny drejning

Foto: Getty Images

Joakim Mæhle er fortsat et varmt transferemne i Juventus, der nu vil sælge ud for at gøre plads til danskeren i truppen.

Af Mathias Høj Jensen

Juventus vil sælge Weston McKennie for at få råd til Joakim Mæhle.

Det skriver Tuttosport.

Den italienske storklub er i økonomiske problemer for tiden. Derfor skal der sælges ud for at handle ind, og her er valget angiveligt faldet på amerikaneren.

Juventus håber på at kunne få 185 millioner kroner for Weston McKennie, for til gengæld at hente Joakim Mæhle på en lejeaftale med købsoption.

Købsoptionen skulle være på 75 millioner kroner, der i så fald vil havne i Atalantas pengekasse.

Joakim Mæhle skulle stå øverst på ønskelisten i Juventus, der også har AS Romas Rick Karsdorp som et alternativ.

Den danske landsholdsspiller har kontrakt med Atalanta frem til sommeren 2025.