• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Victor Risager

Medie: Dansk millionkøb skal udlejes

Foto: Getty Images

Magnus Warming får ikke meget spilletid i Torino, der efter sigende vil udleje danskeren i januar.

Af Victor Risager

Det er ikke blevet til meget spilletid i Torino for Magnus Warming, siden den danske kantspiller i sommer blev købt i Lyngby Boldklub for godt ni millioner kroner.

Faktisk er det kun blevet til et enkelt minuts spilletid i et indhop mod Napoli tilbage i oktober. Derudover har 21-årige Magnus Warming siddet på bænken i 13 kampe, uden at blive sendt i aktion.

Men nu skal der andre boller på suppen, og han skal have mere spilletid. Ifølge Calciomercato vil danskeren “helt sikkert” forlade klubben i januar.

Det vil ifølge mediet ske på en lejeaftale. Her vil Torinos tekniske direktør, Davide Vagnati, først og fremmest forsøge at finde en klub i den næstbedste række, Serie B, der vil hente kantspilleren på en lejeaftale.

Torino-danskeren har kontrakt frem til sommeren 2024. Han har tidligere været i Brøndby IF, Nykøbing FC og Lyngby Boldklub.