• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Oliver Okstrøm

Ronaldo-kontrakt undersøgelse i svindel-sag

Foto: Getty Images

Cristiano Ronaldos kontrakt er blandt de dokumenter, som de italienske myndigheder nu vil undersøge.

Af Oliver Okstrøm

Juventus er havnet i en sag om transfersvindel, hvor spillerhandler skulle være faktureret forkert. Nu er det kommet frem, at Cristiano Ronaldos gamle kontrakt med den italienske storklub også bliver undersøgt.

Det skriver det italienske nyhedsbureau ANSA. 

Fredag aften besøgte finans-politiet Juventus' hovedkvarter, hvor man konfiskede dokumenter om transfers mellem 2019 og 2021 til en samlet værdi af 370 millioner kroner. I den forbindelse viser det sig, at Ronaldos kontrakt altså også er med der.

Ronaldo selv bliver ikke undersøgt, men politiet var blevet bedt om at finde dokumenter, som havde relation til portugiserens aftale med klubben.

Selv var stjerne-angribren da også blandt de spillere, som valgte at gå ned i løn som følge af coronakrisen. Det var med til at spare i alt 669 millioner kroner, forlyder det.

Mens Ronaldo altså ikke er under lup, så er det anderledes for Juventus-præsident Andrea Agnelli samt vicepræsident Pavel Nedved og den tidligere klubdirektør Fabio Paratici, der i dag er i Tottenham. De bliver nu undersøgt.

Juventus er i risiko for at blive fratrukket point, hvis de bliver dømt skyldig. Læs mere om sagen her.