• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Oliver Okstrøm

Nu er det tæt på: Eriksen-erstatning til lægetjek

Foto: Getty Images

Inter har hurtigt fundet erstatningen for Christian Eriksen på deres midtbane.

Af Oliver Okstrøm

Efter Christian Eriksens hjertestop og efterfølgende operation har hans italienske klub Inter været i gang med at søge efter en erstatning. Det ser nu ud til at være meget tæt på at falde på plads.

Sent mandag aften dukkede den tyrkiske midtbanespiller Hakan Calhanoglu op i Milano til det lægetjek tirsdag, som ser ud til at være sidste skridt, inden der kan sættes en underskrift på den nye kontrakt, som han får. Det skriver blandt andet Football Italia, ligesom fanmediet Spazio Inter har video af, at han ankommer.

Calhanoglu kommer desuden ikke til at skulle flytte for at skifte til Inter. Han har i de seneste sæsoner tørnet ud for ærkerivalerne fra AC Milan, og dermed er der også tale om lidt af et forbudt skifte, da han tidligere på året afviste at forlænge med Milan.

Det er endvidere også nemt for tyrkeren at komme til lægetjekket nu. Hans landshold er nemlig allerede færdige ved EM efter tre kampe og tre nederlag, og dermed kan han snart se frem til lidt sommerferie.

Det forventes endvidere, at Hakan Calhanoglu kommer til at få en årsløn på 37 millioner kroner og mulighed for bonusser til op mod 7-8 millioner kroner. Kontrakten kommer til at vare for de kommende tre år.

Mens fremtiden ser lidt grumset ud for Christian Eriksen, så er der meget at glæde sig over i Danmark lige nu for ham. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020