• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Kristian Porse

Stjerne afslører: Messi ville have mig til Barca

Foto: Getty Images

Stjernespilleren fortæller, at Lionel Messi flere gange har forsøgt at overtale ham til skifte til den catalanske storklub.

Af Kristian Porse

Den argentinske stjerneangriber Lautaro Martinez bekræfter selv, at Lionel Messi op til flere gange har forsøgt at lokke ham til FC Barcelona. 

Den 24-årige Inter-spiller er flere gange blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra den italienske klub, men tidligere på efteråret forlængede han sin aftale med klubben frem til sommeren 2026. 

Han afslører dog selv, at han flere gange har overvejet at prøve sig af i en anden klub. Og her har landsmanden Messi altså forsøgt at påvirke ham. 

- Det er sandt. Messi ville have mig til FC Barcelona. Vi har mange gange snakket om det, når vi har været af sted med det argentinske landshold, siger han ifølge SportMediaSet og fortsætter.

- Jeg har dog altid været meget rolig, og jeg har hele tiden været i dialog med Inter om at lave en ny aftale. Jeg trives godt her, og jeg er glad for, at jeg blev, siger han.

Lautaro Martinez kom til Inter i sommeren 2018 fra den argentinske klub Racing. 

Han står noteret for 151 kampe i Inter-trøjen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020