• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Mads Bye Marboe

Dansker forlader norsk klub før tid

Foto: Getty Images

Tonny Brochmann er færdig i norske Mjøndalen, bekræfter klubben.

Af Mads Bye Marboe

Siden sommeren 2018 har Tonny Brochmann slået sine folder i Mjøndalen, men nu er det slut for den offensive midtbanespiller. Han forlader klubben et halvt år før kontraktudløb.

Det bekræfter Berenikte Munthe, der er daglig leder i klubben, over for Drammens Tidende.

- Tonny har ønsket at rejse hjem af familiære årsager, siger Munthe til avisen uden af oplyse yderligere om årsagen til, at Brochmann ikke færdiggør den kontrakt, der stod til at udløbe ved udgangen af året.

Ifølge Munthe mangler opsigelsesaftalen blot at blive underskrevet, før 31-årige Brochmann officielt er fortid i klubben.

Tonny Brochmann har en fortid i AC Horsens, men har siden 2011 optrådt i norsk fodbold. Først for Sogndal, siden Sandnes Ulf, FK Jerv og Stabæk, inden han kom til Mjøndalen for tre år siden.

Han står noteret for mere end 160 kampe i Eliteserien.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020