• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Mathias Høj Jensen

Danskertrio i hopla i svensk sæsonåbner

Foto: Getty Images

Jon Dahl Tomasson og Malmö FF kom godt fra land i sæsondebuten i Allsvenskan, og det var ovenikøbet med tre danske målscorere.

Af Mathias Høj Jensen

Malmö FF og Hammarby tog hul på den nye sæson i den bedste svenske fodboldrække Allsvenskan lørdag eftermiddag.

Seks danskere var med fra start i opgøret. Hjemmeholdet fra Malmö havde anfører Anders Christiansen, Jonas Knudsen og Søren Rieks med fra start, mens Jeppe Andersen, Mads Fenger og David Ousted var i startopstillingen hos gæsterne fra Hammarby.

Det begyndte bedst for gæsterne, der kom foran 0-1 efter lidt mere end 20 minutters spil. Gustav Ludwigsson blev noteret for scoringen.

Et kvarter senere fik Malmö udlignet. Hjemmeholdet fik tildelt et straffespark, og så kunne Anders Christiansen smide bolden i netmaskerne fra 11 meter-pletten.

Fem minutter senere blev det til 2-1 for Malmö. Igen var det en dansker på måltavlen, da Søren Rieks scorede.

Målfesten fortsatte i første halvlegs overtid. Hammarbys Abdul Khalili gjorde det til pausestillingen 2-2.

I anden halvleg lignede det, at de to mandskaber måtte gå fra banen med ét point hver, men sådan skulle det ikke gå.

I overtiden kom den tredje danske scoring i opgøret. Jonas Knudsen scorede det sene sejrsmål for Malmö, som løb med alle tre point i sæsonåbneren.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus