• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Oliver Okstrøm

Fra Hobro til Italien: Storklubber slås om bosnier

Foto: Getty Images

Interessen ser ud til at være ganske stor for Anel Ahmedhodzic.

Af Oliver Okstrøm

Den tidligere Hobro-lejesvend Anel Ahmedhodzic har efter sit ophold i den danske Superliga slået sit navn godt og grundigt fast i svensk fodbold, hvor han også blev national mester med Malmö i sidste sæson. Derudover blev han kåret som årets unge spiller og bedste forsvarer.

Nu ser det ud til, at der er udsigt til en større adresse for ham, da en række italienske klubber nu har meldt deres interesse. Det skriver den italienske udgave af Goal.

Her skulle der være tale om Milan, Atalanta og Napoli, hvor det altså skulle være sidstnævnte, der er mest interessant. Her har man også allerede sagt farvel til Maksimovic, og den evigt rygtede forsvarsspiller Koulibaly kan også være på vej videre.

Malmös pris på Ahmedhodzic skulle angiveligt være på omkring 60 millioner kroner, som dog bliver opfattet som lidt for dyrt af Napoli, som derimod skulle være klar til at betale ca 40 millioner kroner for bosnieren.

Derfor er intet afgjort, og det bliver endvidere nævnt, at man i de hollandske storklubber, PSV og Ajax, ligeledes holder øje med det skandinaviske marked.

Onsdag aften kunne de interesserede klubber se mere til Ahmedhodzic, da Malmö vandt med 1-0 på hjemmebane i Champions League-kvalifikationen mod lettiske Skonto Riga.

Selv har Malmö-profilen udtalt, at han går efter at blive det dyreste salg fra den svenske liga. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020