• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Kenneth Jensen

I samarbejde med dansk klub: Vil udleje 8 spillere

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Malmö FF har en bred trup, og nu har man indgået et samarbejde med en dansk klub, der fremover får kan se frem til mange Malmö-spillere i truppen.

Af Kenneth Jensen

De har allerede lejet tre Malmö FF-spillere, danske Jammerbugt, og fremover kan man se frem til at få mange flere spillere ind fra den svenske klub.

Jon Dahl Tomassons Malmö FF havde over 30 spillere i truppen, da juli blev indledt, og man sendte blandt andet tre mand til Jammerbugt, der er blevet opkøbt og nu ejet af tyske Klaus-Dieter Möller.

Fremover kommer endnu flere til Jammerbugt, der huserer i 1. division til dagligt, forudser den svenske klubs sportschef, Daniel Andersson, der forklarer, at der er indgået et samarbejde.

- Vi har søgt efter et hjem til vores unge spillere, hvor de kan få spilletid på et højt niveau. Ideen er, at vores spillere skal prøve det, siger Daniel Andersson til Fotbollskanalen og forklarer:

- Der kommer masser af unge spillere op, men desværre kan ikke alle spille her med det samme. Jeg har holdt samtaler med Jammerbugt og fået lovning på, at der kommer til at være spilletid til dem.

Daniel Andersson forklarer, at man i udgangspunktet vil udleje otte spillere til Jammerbugt. 

Jammerbugt er langt fra den første danske klub, der har et samarbejde med et mandskab fra en højere række eller et andet land. FC Midtjylland har et samarbejde med FC Fredericia og sender årligt en håndfuld spillere til Fredericia, mens SønderjyskE nu qua sit ejerskab ser ud til at lave en vis form for deling af spillere med søsterklubben Spezia.

Senest har Esbjerg fB lejet fire spillere i ejergruppens engelske klub, Barnsley.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020