• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Victor Risager

Medier: Åge Hareide shopper hos Jon Dahl

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Ifølge flere medier køber Åge Hareide og Rosenborg en midtbanespiller hos Jon Dahl Tomassons og Malmö FF.

Af Victor Risager

Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson kender hinanden godt. De to har således tidligere arbejdet sammen på det danske herrelandshold fra 2016 til 2020, hvor Hareide var landstræner, mens Tomasson var assistenttræner.

Nu er de i hver deres klub - henholdsvis Rosenborg BK og Malmö FF - og her er de på vej med en større handel.

Således skriver både svenske og norske medier, heriblandt Nettavisen og SVT, at Åge Hareide og Rosenborg BK er tæt på at hente den unge svenske midtbanespiller Pavle Vagic fra Malmö FF. Han menes at koste et beløb i omegnen af syv millioner danske kroner.

Nettavisen har spurgt Åge Hareide om rygterne, men den tidligere danske landstræner vil ikke kommentere på rygterne.

Pavle Vagic, 21 år, har tre U21-landskampe for Sverige på cv’et, og i denne sæson er han startet inde i syv kampe for Malmö FF. I alt står den defensive midtbanespiller noteret for 13 kampe for Jon Dahl Tomassons mandskab.

Til gengæld var han slet ikke i truppen til tirsdagens kamp mod Rangers FC i kvalifikationen til Champions League.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020