• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Victor Risager

Syv spillere anklager dansk træner for racisme

Foto: Getty Images

Syv spillere har henvendt sig til organisationen NISO og anklaget dansk træner for racisme.

Af Victor Risager

Den danske træner Henrik Pedersen er havnet i modvind i Norge. I sidste uge kunne flere medier skrive, at Strømsgodset-træneren blev undersøgt for at have udtrykt sig racistisk og krænkende over for personer i klubben.

Siden har Strømsgodset meddelt, at de trods “uheldige episoder” har besluttet sig for at beholde træneren.

Men sagen er ikke overstået endnu, lader det til.

Ifølge norsk TV2 har syv spillere således anklaget Henrik Pedersen for racisme til NISO, der er Spillerforeningen i Norge. Det bekræftes også af Strømsgodsets bestyrelsesformand, Ivar Strømsjordet.

- Vi registrerer det. Det er svært at forholde sig til, når det er anonyme beskeder uden konkret indhold, siger Ivar Strømsjordet til TV2.no og afviser, at de var for tidligt ude med en fredning af Henrik Pedersen:

- Nej, vi mener, at vi har haft en så grundig efterforskning og talt med så mange, at vi mener, at der var grundlag for at afslutte sagen i går.

NISO’s advokat Eirik Monsen mener, at Strømsgodset bør tage de anonyme henvendelser meget alvorligt. Samtidig kritiserer han klubbens pressemeddelelse om sagen, hvor de freder Henrik Pedersen.

Her understregede de, at der var uheldige episoder, men at de ikke havde oplevet racistiske kommentarer.

- Vi oplever, at pressemeddelelsen er modstridende og stærkt vildledende. Det fremgår af pressemeddelelsen, at uheldige episoder er blevet afsløret, men den eneste episode, der er rapporteret, er af racistisk karakter. Det vedrører ikke ledelsesstil eller andre forhold, siger Monsen.

Henrik Pedersen brød mandag tavsheden og kommenterede kort på sagen. Læs hans kommentar her

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus