• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Anders Dehn

Tidligere BIF-spiller: Klar til nyt trænerjob

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Tiden er ved at være moden, til at Marcus Lantz tager et nyt trænerjob. Den tidligere Brøndby-spiller er både åben for herre- og kvindehold.

Af Anders Dehn

I fjor havde Marcus Lantz stor succes som cheftræner i Mjällby, men klubben valgte alligevel at skille sig af med ham efter 2020-sæsonen. Derfor er han fri på markedet, og han er efterhånden klar til at tage over i et nyt job.

Det fortæller den tidligere Brøndby-spiller til Fotbollskanalen. Lantz er desuden ikke kræsen med sit kommende job. Det kan både blive i Sverige og udlandet, mænd og kvinder.

- Jeg har fået forespørgsler fra udlandet og generelt set inden for kvindefodbolden. Jeg siger ikke nej til noget der. Hvis man ser på udviklingen især i udlandet, og hvor stort det er, så låser jeg mig hverken til kvinde- eller herresiden.

- Jeg har været på højeste niveau begge steder, så der er mulighed for begge dele. Så må vi se, hvordan det ender, eller hvad der sker, siger Marcus Lantz til Fotbollskanalen.

Den nu 45-årige svensker indledte sin trænerkarriere som ungdomstræner i Örgryte IS, hvor han også blev seniortræner. Senere blev han cheftræner for kvindeholdet Kopparbergs/Göteborg, mens han altså i 2020 var chef i Mjällby.

Holdet, der var oprykker i Allsvenskan, sluttede på femtepladsen, men alligevel forlod Lantz altså klubben efter bare én sæson. Forklaringen var, at parterne så forskelligt på, hvordan den sportslige organisation skulle sættes sammen.

Lantz' tidligere holdkammerat i Brøndby Martin Spelmann var dog imponeret over sin daværende træner og spåede ham en stor fremtid, som han sagde i dette interview.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus