• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Oliver Okstrøm

Tidligere FCM-svensker ramt af uhelbredelig sygdom

Foto: Getty Images

Simon Kroon glæder sig dog over, at han kan spille videre.

Af Oliver Okstrøm

Den tidligere Superliga-spiller Simon Kroon, der mellem 2016 og 2018 spillede for SønderjyskE og FC Midtjylland, blev for et år siden præsenteret for diagnosen MS - Multipel sklerose - der er en uhelbredelig neurologisk sygdom.

Derefter spillede han videre for Östersunds i den bedste svenske række, men ikke siden 22. september har han spillet kampe. I et interview med svenske Aftonbladet fortæller han, at han der er mulighed for at spille igen efter nytår.

Men tiden frem til, at han kunne finde ud af, hvorvidt muligheden for at fortsætte var der, den var svær. 

- Jeg siger måske ikke, at jeg er et godt sted lige nu, men det er i hvert fald bedre. Nogle gang jeg har følt, at det ville være nemmere, hvis lægerne bare sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Så behøvede jeg ikke gøre en indsats og bare være frustreret. Men sådan har jeg det ikke længere. Nu er jeg i stedet taknemmelig for at have muligheden, siger han og fortsætter:

- Jeg har besluttet mig for at gøre alt, hvad jeg kan for at nå det niveau, hvor jeg gerne vil være. Jeg plejede at se forhindringer, når jeg tænkte på fremtiden, men nu ser jeg ingen begrænsninger. Det, at jeg kan se frem til de kommende år og vide, at jeg skal spille fodbold - det føles positivt. Det gør det virkelig. Det føles lyst, lyder det fra Kroon.

Simon Kroon var med i den første halvdel af FCM's mesterskab i 2018, og så har han vundet to mesterskaber med Malmö FF tilbage i 2013 og 2014. Derudover var han med på det SønderjyskE-hold i 2016, som vandt sølvmedaljer.

Da Kroon blev solgt af FC Midtjylland til Östersunds i sommeren 2018 var han en del af et transfervindue i FCM, som gik over i historien. Læs mere om det her.