• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

AaB-angriber var 10 cm. offside: Det er meget

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

AaB-angriberen Tim Prica var ti centimeter offside, da han scorede mod OB fredag aften. Dommerformand kalder det helt korrekt, at målet blev annulleret efter et VAR-tjek.

Af Ole Hoffskov

OB besejrede AaB med 1-0 i seneste runde, men nordjyderne føler, at de skulle have haft det ene point hjem med fra Fyn.

Kort efter sin indskiftning sendte Tim Prica bolden i mål, men efter et VAR-tjek blev scoringen annulleret for offside. Kendelsen var imidlertid hårfin - det er efterfølgende blevet målt, at svenskeren var ti centimeter offside.

Det rejser spørgsmålet, om scoringen dermed ikke skulle have fået lov at stå. I Danmark bruges VAR på den måde, at en scoring kun skal underkendes, hvis en offside er "clear and obvious".

En offside på ti centimeter er "clear and obvious", fastslår dommerformand Michael Johansen. Derfor var det korrekt, at scoringen blev annulleret.

- Ti centimeter er meget i forhold til offside. Vores linjedommere skal kunne se en offside på ti centimeter. Det forventer vi som en naturlig del af spillet. De kan blive snydt nogle gange, det blev de så her, og når vi samtidig har tv-materialet, der klart understøtter det, så skal vi også intervenere, siger Michael Johansen i Spillerforeningens podcast "Spiller til Spiller" og uddyber:

- Det, der er bevisførelsen i den her sag, er de to fødder. Er de entydige fokuspunkter? Og når vi har to fødder, der står med ti centimeters forskydning, og vi har fjernet alle usikkerhederne, fordi spillerne netop er i stilstand – de er ikke i hurtig bevægelse – og vi har styr på, at afleveringstidspunket er intakt, så er stort set alle usikkerhedsmomenterne fjernet, og så er vi nødt til at gå ind og intervenere på ti centimeter.

Blandt andre AaB's anfører Lucas Andersen var efter kampen stærkt utilfreds med, at Tim Prica blev frataget scoringen. Se mere i videoen i toppen af artiklen. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020