• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

AaB-boss lover indkøb: Der er økonomi til det

Foto: Getty Images

AaB-direktør Thomas Bælum vil være forberedt på, at der kan komme salg til januar.

Af Oliver Okstrøm

AaB har senest taget afsked med både cheftræner og sportschef, hvor det kun er på trænerposten, at der er fundet en permanent løsning i form af Erik Hamrén. På den anden rolle er det administrerende direktør Thomas Bælum, der står i en midlertidig rolle.

Her har han snart udsigt til et transfervindue, hvor der er lagt op til indkøb. Det fortæller i et interview med TV3 Sport, som kan ses i videoen øverst i artiklen.

- Der er økonomi til det, og vi kommer også til at forstærke os i januar-transfervindet. Det er der ingen tvivl om. Plus at jeg ved også, at der kommer bud på vores spillere, siger han og fortsætter:

- Så vi skal være forberedte på de positioner, hvor der kan ryge spillere ud, og så er jeg sikker på, at vi står endnu stærkere, når vi går i gang, lyder det fra Thomas Bælum.

AaB-bossen ser også sig selv som klædt på til at kunne varetage den opgave i fællesskab med de folk som ellers er i staben.

Bælum åbner da endvidere op for, hvad der kan være på vej, når man går ind i det næste transfervindue, hvor man også forinden sætter gang i at skulle forme den sportslige fremtid.

 - Det bliver ikke en palads-revolution, som vi skal ud i fra 1. januar. Vi kommer til at justere lidt, og så kunne det jo godt være, at akademiet får en større rolle i en fremadrettet proces og strategi, fortæller direktøren.

Holdet er for tiden under nedrykningsstregen, og det er et spøgelse, som man prøver at skubbe væk i truppen. Læs mere om det her.