• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

AaB om angribers exit: Han er kommet i overskud

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Den serbiske spids udlejes for resten af sæsonen.

Af Victor Risager

Milan Makaric spillede ikke meget for AaB i efteråret, og det var der heller ikke udsigt til i foråret, efter at Nicklas Helenius er vendt hjem til Aalborg.

Nu står det så klart, at Makaric slet ikke kommer til at spille for AaB i foråret.

Den serbiske angriber er nemlig blevet udlejet til FK Radnik Surdulica for resten af den indeværende sæson. Det blev bekræftet af FK Radnik lørdag, og søndag bekræftes nyheden også af AaB i en pressemeddelelse.  

- Det er åbenlyst, at Milan i øjeblikket er kommet i overskud hos os, og derfor ser vi det som optimalt at udleje ham til en klub, han kender, og hvor han før har gjort det godt.

- Målet for både Milan og AaB er naturligvis, at han får så meget spilletid som muligt, og så vurderer vi igen situationen til sommer, siger Thomas Bælum, der er fungerende sportschef i den nordjyske klub, i pressemeddelelsen. 

27-årige Makaric kom til AaB fra netop Radnik Surdulica i sommeren 2021 og har siden scoret 11 mål i den bolsjestribede trøje. Han har kontrakt med nordjyderne frem til sommeren 2025. 

Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE