• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Afsløring: Svindlere på spil i FCK-opslag

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Tipsbladet kan fortælle, at påståede matchfixere har forsøgt at rekruttere ofre i mindst tre FC København-opslag på Facebook. Problemet er velkendt, siger ekspert.

Af Anders Dehn

En dag i januar sad Lucas Hjorth på Facebook og kiggede på FC Københavns startopstilling til en træningskamp. De fleste kommentarer handlede om, at Victor Nelsson skulle have været på holdet, eller at Jens Stage ikke skulle. Men der var én kommentar, der skildte sig ud.

Det var en John Watson, der skrev den. Hvis man ville tjene gode penge på betting, skulle man kontakte ham, skrev han. Lucas Hjorth fattede mistanke og åbnede hans profil.

“Welcome to my official account,” skrev han som sin introtekst lige under profilbilledet.

“Professional fixed match mafia. 100% confirmed.”

Lucas Hjorth, der er sportschef i Holte Tennisklub og selv havde anmeldt en mistanke om matchfixing få måneder forinden, var rasende. Så han satte sig for at komme til bunds i sagen.

1.000 sider med fixede kampe
Det er langt fra unormalt, at mere eller mindre anonyme profiler reklamerer på sociale medier med, at de har information om fixede sportskampe, og at man gennem dem kan tjene gode penge på at spille på kampene. Tipsbladet har kendskab til syv forskellige profiler på Facebook, Instagram og Twitter, som udgiver eller har udgivet sig for at være matchfixere.

Det er dog kun en dråbe i havet. Det fortæller Chris Kronow Rasmussen, underviser på University of New Haven i sports integrity.

- Jeg havde et samarbejde med to engelske oddsudbydere, som kørte sådan nogle algoritmer, hvor de kunne tjekke sociale medier for de her ting. Vi fandt omkring 1.000 Facebook-sider, som solgte fixede kampe. Mange af dem er nok lukket i dag eller blevet til noget andet, siger han.

- Det er svært at sætte et tal på og sige, at det er så og så udbredt, men i bettingkredse er det velkendt.

Som tennismand ved Lucas Hjorth, hvor ødelæggende matchfixing og mistanken herom kan være for en sport. Så han iværksatte en enmandsmission for at få mere information om den påståede matchfixer John.

Der stod på hans Facebook-profil, at han boede i Esbjerg, og han havde delt billeder af sig selv med sin datter og med en dyr bil. En video, hvor han fortalte, at han ville give 1500 pund væk, afslørede dog, at han ikke havde meget med Danmark at gøre. John Watsons dialekt var, ligesom hans havn, tydeligt engelsk.


Først et par ulovlige streams og så John Watsons kommentar under FCK-opslaget. Det var én af tre, som Tipsbladet fandt.

Hjorth indledte en dialog med John i Facebooks Messenger, og her var englænderen lige så bramfri som på sin profilside.

- Han foregiver at være én, der kan fortælle mig, at en kamp ender 4-2. Ligesom han påstår på sine Facebook-side. Han er meget direkte i sin kommunikation. Der er ikke noget, der er hemmeligt.

- Vi skriver frem og tilbage, og han vil have mig til at betale over Coinbase. Jeg går så med til - for at få nogle oplysninger ud af ham - at overføre et mindre beløb og tror, at han vil fortælle mig, hvad kampene ender. Så bliver jeg bare sendt videre til en anden.

Coinbase er en børs for kryptovaluta. Velegnet til at sende penge, som myndigheder ikke skal spore.

“No chance of losing mate”
Den nye person, som Lucas Hjorth nu var i kontakt med, kaldte sig agent. Han formidlede angiveligt resultater af fixede kampe. Mod betaling, forstås.

Men Hjorth var begyndt at fatte mistanke og sagde, at han ikke ville betale mere end 10 euro. Det fik dog ikke agenten til at fortælle, hvilke kampe Lucas Hjorth skulle spille på.

- Han siger så, at han spiller dem inde over sin egen profil og har lavet bettet. Til sidst skriver han bare, at jeg gerne skulle have gevinst inden for 24 timer, fortæller Hjorth.

- Så lige nu har jeg egentlig betalt nogle penge for at få kontakt til en agent og nogle penge til en mand, som åbenbart skal spille på resultatet for mig. Hvilket også virker helt vildt mærkeligt. Det ville give mere mening, hvis han ville have mistanken væk fra sig selv og bad mig om at spille for et større beløb.

Dagen efter rykkede Lucas Hjorth agenten. Han vidste ikke, hvilken kamp eller hvilket resultat han skulle holde øje med, men han havde vundet, svarede agenten. Nu skulle han bare overføre 70 euro for at få sin gevinst udbetalt. Altså en tredje overførsel uden endnu at have fået sin påståede gevinst.

- Han sagde, det var, fordi de var spillet på den måde, at de var låst på den her konto, og det var kun min konto, der kunne låse den op. Hvilket jeg aldrig har hørt om, siger Lucas Hjorth.


En Instagram-profil, der hævder at tilbyde information om fixede kampe.

Det satte gang i en længere diskussion mellem danskeren og agenten. Hjorth ville ikke overføre flere penge og skrev i stedet til John Watson, men han var ikke til megen hjælp. Hjorth skulle bare gøre, som agenten sagde, lød det.

Watson forsøgte også at stikke Hjorth et holdkæftbolche ved at sende ham oplysninger på en af sine øjensynligt fixede kampe.

“League: Cyprus first division. Match: Apoel vs. Anorthosis. Tips: Half time correct score 1-0. Stake high to get a huge return. No chance of losing mate."

Der var så alligevel en risiko for at tabe penge. Kampen, og dermed første halvleg, endte 0-0.

Sideløbende tog Lucas Hjorth fat i Tipsbladet, som satte sig for at undersøge, om John Watson var den, han udgav sig for at være. Det var han ikke. Den historie kan du læse i morgen på tipsbladet.dk.

Som Nigeria-breve
To eksperter, som Tipsbladet har talt med, siger, at det tyder på, at John Watson og hans agent ikke er matchfixere, men internetsvindlere. Det er mange af de brugere, der hævder at kunne formidle fixede kampe, fortæller Chris Kronow Rasmussen.

- Hvis man virkelig fixer kampe, hvorfor vil man så have tilfældige folk fra Facebook, Instagram og Twtter til at spille på det? Det skaber bare mere bevågenhed fra spilleselskaberne, siger han.

Underviseren i sports integrity forklarer, at “forretningsmodellen” fungerer lidt ligesom et pyramidespil. Svindlerne får folk til at betale et beløb for at få adgang til de saftige betting-tips. I virkeligheden slynger de bare forholdsvis sandsynlige resultater ud, eksempelvis 1-0 til hjemmeholdet, som det var tilfældet med John Watsons tip til Lucas Hjorth.

Nogle af dem vil uundgåeligt ramme plet, og så vinder svindlerne folks tillid.

- En tredjedel - eller halvdelen, hvis det er en tenniskamp - går hjem, sådan cirka. Den tredjedel af de mennesker, som har betalt, begynder så at stole på dem, og så begynder folk selv at finde personer i sit netværk, som kan spille i en slags pyramidespil, fortæller Chris Kronow Rasmussen.

Mange af profilerne på sociale medier skriver ligesom John Watson åbenlyst, at der er tale om matchfixing. Det er ikke ligefrem den slags diskretion, som man måske ville forvente fra personer, der tjener store penge på organiseret, lyssky kriminalitet. Men selv om det fremstår amatøragtigt, kan bagmændene sagtens tjene en god månedsløn.

Det handler slet og ret om volumen. Hvis man udbreder det til et højt nok antal mennesker, skal der nok være nogle, der bider på. Ligesom de velkendte spam-mails om, at man skal arve millioner fra et ukendt familiemedlem - man skal bare lige sende sine kontooplysninger.

- Du kan sammenligne det lidt med Nigeria-breve. Det tjener folk også penge på. Ellers ville de ikke bruge deres tid på det. Det kan godt være, man kun giver 100 kroner eller 200 kroner, men hvis der er nok personer, der gør det..., siger Chris Kronow Rasmussen.

- Det er typisk folk fra steder med ikke så høje lønninger. Østeuropa og muligvis Afrika. Lad os sige, der sidder én i Bulgarien. Det er en ganske fornuftig løn, hvis de kan snyde bare ti om dagen.


John Watsons nu lukkede Facebook-profil. Personen på billedet er en anden, som Tipsbladet har talt med. Læs artiklen i morgen.

Forurener sporten
For Lucas Hjorth spiller det dog ikke den store rolle, om svindlerne på sociale medier rent faktisk er matchfixere eller ej. Deres blotte tilstedeværelse og det uvæsen, de gør sig til mestre i, er rigeligt til at forargre ham.

Hjorth lever og ånder for sport, og han er FCK-nørd par excellence. Han har eksempelvis udarbejdet en scoutingliste over spillere, som han synes, klubben bør hente.

Han fortæller om sine oplevelser, netop fordi han holder af spillet, og han ønsker ikke, at matchfixere og dem, der udgiver sig for at være det, skal inficere sporten.

- Jeg synes bare, det er så forkert. Det går jo imod alt, hvad jeg tror på. For en kæmpe sportsnørd som mig handler det om følelser, siger han.

- Jeg frygter, at man i sport generelt ryger ud i en situation, som man gjorde i cykelsporten på grund af doping. At det bliver noget utroværdigt. Det er bare det, jeg håber, man kan tage i opløbet. Det ville være federe, hvis det var en positiv samtale om det.

Sådan noget som det her forurener miljøet omkring sport og oplevelsen af at være fan?

- Ja, det gør det. No doubt. På et eller andet tidspunkt er der vel også nogle, der ender med at falde i og måske ser det som en mulighed for at tjene nogle ekstra penge, siger Hjorth.

Han frygter, at svindlernes tilstedeværelse på sociale medier formindsker den barriere, som skal forceres, for at aktører lokkes i fordærv. At kontakten til falske og ægte matchfixere bliver for let at etablere.

- Én ting er, hvis man skal ud i et større arbejde for at fixe en kamp, men hvis der er så åben snak om det... En 2. divisionsspiller kunne i princippet skrive med en af dem her og sige: "Jeg ordner det her mod et eller andet."

Dem, der går i "John Watsons" fælde er dog ikke fupmagernes eneste ofre. De har stjålet en influencers billeder og video til at skabe den falske profil. Læs dén historie i morgen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020