• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mikkel Fuhr Nielsen

Afviste Holland: Den rette plan lå i Brøndby

Foto: Brøndby IF

Fire nye navne fra akademiet i Brøndby er rykket op i førsteholdstruppen. Her kan du lære et af dem, Bertram Kvist, bedre at kende. Tipsbladet har talt med det unge talent.

Af Mikkel Fuhr Nielsen

Marinus Larsen, Oscar Schwartau, Christian Friedrich og Bertram Kvist er fire nye navne, man skal vænne sig til i Brøndby IF's førsteholdstrup.

Er man familiær med ungdomsakademiet, så har de alle fire huseret der de seneste år, men nu er turen kommet til at lære og træne med seniorerne.

- Det er fedt. Det er lærerigt og det er det, man har drømt om, siden man var helt lille. Så det er fantastisk, siger Bertram Kvist til Tipsbladet.

Det er alligevel ikke helt nyt for den 17-årige midtbanespiller at træne med førsteholdet. Han var med dem på træningslejr i Portugal tidligere på året og har også flere gange trænet med dem i løbet af foråret, hvor han har gjort indtryk - eksempelvis fremhævede Simon Hedlund netop Kvist tilbage i februar.

- Det er eksempelvis fedt at se sådan en som Bertram Kvist, der viser sig godt frem og spiller sit spil, sagde den svenske Brøndby-veteran i februar. 

Og den ros bed Kvist mærke i.

- Det er jeg glad for, og jeg var også glad for at se det [Simon Hedlunds ros, red.]. Hedlund var en af dem, der var rigtig god til at tage imod mig på træningslejren, så det er en stor kadeau.

Bertram Kvist har sine forcer på den offensive del af banen, hvor han ifølge sig selv har en god teknik og overblik, som hjælper ham med at sætte sine medspillere op. De kvaliteter får Brøndby gavn af frem til 2025, da han for ganske nyligt forlængede sin aftale trods interesse fra Holland.

- Det, jeg kan sige, er, at der var klubber, der var interessede, og jeg havde egentlig også mulighed for at vælge det. Men jeg har hele tiden været ret afklaret med, at det var vigtigt for mig at slå igennem her, siger Kvist om andre tilbud, der var fra den bedste hollandske række.

- Planen i Brøndby for mig er rigtig god, jeg er fan af klubben og har altid drømt om at komme ind på Brøndby Stadion og spille, så for mig er det den vej, jeg går efter, og planen her er rigtig god for mig

I første omgang er U17-landsholdsspilleren ikke blevet lovet spilletid på førsteholdet, men han drømmer om at tage den samme vej, som nogle af hans tidligere Brøndby-helte har gjort det.

- "Jobbe" er vel det bedste eksempel, og det er også sådan en vej, man gerne selv vil gå. Han er herude fra, så det er fedt at se ham og Frendrup komme op, så det har helt klart været med til at bane vejen for mig.

I sidste sæson var han en del af Brøndbys U19-hold, der endte på fjerdepladsen. Han står noteret for 19 kampe, fire mål og fem assists i den forgangne sæson.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.