• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

AGF-bøddel indrømmer: Sejrsmålet var heldigt

Foto: Claus Bonnerup/Getty Images

Mathias Greve erkender, at han havde heldet med sig, da han scorede Randers FC's afgørende mål mod AGF.

Af Anders Dehn

Det var ikke en af den slags kampe, hvor vinderen var klart bedst. Tværtimod kunne man godt argumentere for, at AGF havde fortjent mindst ét hvis ikke tre point.

Men Randers FC havde den fornødne held og dygtighed, både generelt og i den afgørende situation. For selv om Mathias Greve blev noteret for 2-1-målet, havde han ikke sidste fod på. Det havde en AGF-spiller, der uforvarende hjalp med at styre den i eget net.

Efterfølgende indrømmede Greve da også uden videre, at han havde heldet på sin side.

- Det må man i den grad sige. Graves får modstanderne lidt væk, og så gør jeg klar til at skyde, og så hakker jeg bare til den mellem venner og fjender. Så ryger den heldigvis ind. Men ja, lidt heldigt mål, sagde han til TV3 Sport efter kampen.

Målet gav Randers de tre point, og dermed ligger Greve og co. nummer et i Superligaen efter tre spillerunder. Det kommer efter en glimrende sæson med top 6 og pokaltriumf.

- Vi har holdt fast i stammen på det hold her, og det kan man i den grad se. Vi skal være bedre, end vi er i anden halvleg i dag, men det er lige meget nu. Vi har lige vundet på Århus Stadion mod vores største rivaler, så fantastisk følelse, lød det fra Greve.

Se hans heldige og afgørende scoring i videoen i toppen af artiklen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020