• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Nikolaj Kesting

AGF-boss: Fantastisk at se ham på Ceres Park igen

Foto: Getty Images

Et bestemt comeback glæder cheftræneren i AGF

Af Nikolaj Kesting

AGF fik mandag sin tredje sejr på stribe i Superligaen, da holdet vandt 1-0 over SønderjyskE hjemme. 

Dermed er aarhusianerne lige pludselig langt væk fra nedrykningsstregen og i stedet tæt på den top-seks.

AGF har dermed lagt en svær sæsonstart bag sig, og det er blandt andet takket være den gamle kending Mustapha Bundu, der atter spiller i hvidt. 

- Det var fantastisk at se ham løbe op ad højresiden på Ceres Park igen og sætte folk af og lægge et flot indlæg.

- Han arbejder stenhårdt og er et godt sted, men vi ved, hvad vi skal med ham, og jeg er ret sikker på, at vi får ham til at blive bedre og bedre, sagde David Nielsen til Århus Stiftstidende.

Med mandagens sejr kravler AGF op på syvendeplads og er blot et point fra FC Nordsjælland på sjettepladsen. 

Målscorer mod SønderjyskE blev islandske Jón Dagur Thorsteinsson, der efter 35 minutter kunne score kampens eneste mål på oplæg af netop Bundu. 

Næste kamp for AGF er på søndag, hvor en svær udebanekamp mod FC Midtjylland venter.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020