• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

AGF-kriger blev syet efter SønderjyskE-kamp

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

AGF-stopperen var med til at hente tre point, men fik også tre sting.

Af Victor Risager

AGF har hentet en stærk ny forsvarsspiller i Yann Aurel Bisseck, og den 20-årige tysker kæmpede også bravt i århusianernes sejr over SønderjyskE mandag aften. Og den stærke præstation fik han også nogle knubs af.

Efter kampen måtte han tilsyneladende syes i panden. 

Både Yann Aurel Bisseck selv og AGF har således efterfølgende delt et billede af stopperen med plastre i panden samt teksten “3 sting - 3 point”. Og det kan velsagtens kun forstås på den måde, at den stærke stopper blev syet med tre sting i panden ovenpå sejren. 

Det var sandsynligvis en situation i overtiden, der kostede Yann Aurel Bisseck et sår i panden. Her dukkede han sig lidt for at heade en bold væk, mens Abdulrahman Taiwo fra SønderjyskE forsøgte at sparke til bolden.

I stedet for at ramme bolden, ramte SønderjyskE-angriberen altså forsvarsspilleren i hovedet, men situationen kastede ikke en advarsel af sig.

AGF vandt om ikke andet kampen mod Haderslev-klubben på et mål af Jon Dagur Thorsteinsson. Med sejren er David Nielsens mandskab på syvendepladsen i Superligaen og har et point op til FC Nordsjælland, der er nummer seks. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020